I GoMonkey har vi skabt et koncept hvor koffein møder klatrekraft, og hvor både kroppen og sanserne bliver aktiveret. Vi kalder det “Kaff’ og Klatring”.
Klatringens univers byder på mange flere facetter og nuancer end man lige tror. Det er ikke bare at løse en udfordring eller tage næste skridt på klatrebanen. På samme vis er kaffens univers også fyldt med passion, nørderi og små ritualer. Hvad der først kunne anskues som et umage par, viser sig at være den perfekte kombination.
Mere end bare koffein
En velbrygget kop kaffe er mere end bare koffein. Det er et øjebliks ro, en stilhed før stormen, hvor man lader kroppen op og gør sig klar til udfordringer og aktivitet.
Derfor sætter vi også samme kvalitetskrav til vores kaffe, som vi gør til vores klatreparker, og det er her de to verdener smelter sammen, i én passion for kvalitet og den gode oplevelse.
Faktisk elsker vi Kaff’ og Klatring så meget, at vi tilbyder en gratis kop kaffe til alle gæster der siger “koffein møder klatrekraft”, når de klatrer i vores parker.
Kaffepause med betydning
I kaffepausen er der plads til at fælleskabet kan blomstre. Her deles der grin, historier og drikkes mod til de næste udfordringer i højderne. Derfor serverer vi i GoMonkey kort og simpelt – en rigtig god kop kaffe.
Faktisk en kaffe der er så god at flere og flere slår vejen forbi vores parker, selv når de ikke skal svinge sig i træerne. Årsagen er den gode friskbryggede kaffe, som enten serveres i vores caféer, eller hentes i vores “trust bar”. Et sted hvor vores gæster kan lægge en flad 20’er og få en kop, uanset om de nyder den i parken eller har den med på farten. Kvalitetskaffe til en 20’er – det er til at forstå!
Så næste gang du griber ud efter klatregrebet – eller kaffekoppen – så husk: Det er ikke bare en vane. Det er en del af noget større. Et aktivt valg om at være vågen – både i krop og sind.