Allerede når man sætter det første skridt i parken, kan man mærke smilet på læben og glæden i maven. Noget man har set frem til skal til at udfolde sig, og timevis af oplevelser, der bringer os sammen, venter forude. En verden af klatrebaner i forskellige sværhedsgrader og højder inviterer dig op hvor verden bliver mindre, og hverdagens problemer forsvinder ud i den friske luft.
Her er der nervepirrende frihed, omgivet af fuglesang, raslen fra bladene og dem du tog derop med. For i GoMonkey kan I lave noget sammen, når I laver noget sammen. Sammen om sved på panden, sammen om latter og sammen om at skabe minder for livet gennem bevægelse og leg.
Klik dig på eventyret, sæt af, og hop ud i livet.
Vi oplever tit hvordan klatring er med til at opløfte vores gæster. Det er givende at se hvordan en tur i træerne giver selvtillid og velvære i sindet. Vores gæster “vokser” i takt med at de gennemfører vores klatrebaner, hvor hver gennemført udfordring er en sejr i sig selv. De fleste af vores gæster starter dagen med skepsis og tvivl, og vi hører ofte “det tror jeg ikke jeg kan”. Heldigvis slutter næsten alle vores gæster deres tid i parken af med store smil, lys i øjnene og et dybtfølt tak for i dag. Det er det som gør vores dag ekstra fed.
Men ikke kun sindet nyder godt af en tur i klatrepark. Klatring er en uvant aktivitet for din krop, og vores mange forskellige og unikke klatreudfordringer forlanger at du bruger muskler i din krop du slet ikke vidste eksisterer!
Det giver en alsidig træning for din krop, hvor du får aktiveret nogen af de muskler som sjældent bliver trænet ved en tur i træningscenteret. Vi har flere af vores gæster som besøger os ofte, og bruger os som deres ugentlige træning, så de kan kombinere frisk luft med et træningspas.
Når du har fået nok af vind i håret og luft under fødderne, kan du tanke energi i vores dejlige café. Mæsk dig mæt i stenovnsbagte pizzaer, og lad batterierne op med müslibar, chips, slushice eller is i solen. Kig op på dine bedrifter og bliv fyldt op med selvtillid og velvære. I GoMonkey tror vi på kraften i at træde ud af hverdagen og ind i eventyret. Mest af alt tror vi på, at livet skal leves, fyldt med glæde og sjove oplevelser.