Nogle kender allerede vores spot midt i København, andre skal være velkomne til at besøge os i “vildnisset” i et hjørne af Søndermarken. Her har vi hængt ud siden sidste år, hvor vi byggede klatrebaner i tre højder med stor repekt for træernes ve og vel. De flotte gamle træer i Søndermarken, er højt elsket af mange. Vi bygger i træerne med de nyeste og mest velansete teknikker med viden om og plads til træernes fortsatte vækst.

Træerne kan besøges og bestiges med de nyeste sikkerhedssystem inden for klatreparker, hvor du klikker dig på sikkerhedswiren fra start, og du kan først komme ud af systemet igen, når du står med begge ben på jorden.

Send dine store børn ned til klatring med ro i maven, som en sjov og aktiv eftermiddagsaktivitet, eller tag hele familien med i weekenden. Husk at I opnår rabat ved at booke klatring online 48 timer forinden klatrestart. Hvis I har mere spontane, så giv os et kald og hør om vi har ledige klatretider på dagen.