Praktisk information

Når du møder ind i en af vores parker, vil du blive modtaget af en eller flere af vores veloplagte og søde instruktører. 

  • Husk at du altid skal melde din ankomst senest 20. minutter før dit starttidspunkt.
  • Inden selve instruktionen er det altid en god ide at du har været på toilettet. 
  • Det er altid en god ide at læse vores sikkerhedsregler en gang til – så bliver det også en nemmere og endnu sjovere oplevelse at give den gas i træerne
  • Vi anbefaler på det kraftigste at du benytter handsker når du klatrer  – de kan tilkøbes i alle vores parker.

Online rabat: For at opnå vores online-rabat, skal i booke via vores webshop 48 timer forinden jeres ønsket starttidspunkt.

Walk-in: Er i impulsive og vil i klatreparken inden for de næste 48 timer, skal i kontakte os via mail eller telefonisk.

Sikkerheden er i top for alle vores gæster. I alle faser af arbejdet med etablering samt daglig drift er sikkerheden vores topprioritet. Vi overholder naturligvis de gældende EU-sikkerhedsstandarder og forskrifter.

  • GoMonkey Klatrepark er godkendt af teknologisk institut og vi har altid uddannet instruktører i klatreparken.
  • Ved ankomst, får du sikkerhedsudstyr.
  • Når du på øvebanen har vist instruktøren, at du er i stand til at bruge udstyret rigtigt,sender instruktøren dig trygt afsted op i trætoppene!
  • Det er gæstens eget ansvar at følge med i instruktionen før påbegyndelse af klatring i banere og stille spørgsmål såfremt noget er uklart.
  • Gæster, der benytter klatreanlægget, gør dette på egen risiko og accepterer alle åbenlyse og underforståede risici ved klatring.

Følgende personer må IKKE benytte klatre-banerne:

  • Personer påvirket af alkohol, rusmidler eller medicin, må ikke benytte banerne
  • Personer under 5 år og under 110 cm i højden. ( I Søndermarken/KBH skal man være min. 7 år.)
  • Gravide eller personer der vejer over 120 kg.
  • Personer med epilepsi eller andre lidelser, der ikke tillader at der kan køres bil.
  • Personer med hjerte- eller lungeproblemer, vejrtrækningsproblemer, dårlig ryg/nakke må ikke benytte banerne.
  • Gæster iført halsklude/tørklæder må ikke benytte banerne.
  • Personer som instruktørerne skønner uegnet til at gennemføre. Den købte billet refunderes i så fald ikke.

ÅBNINGSTIDER

Marts – december 10:00-19:30 (slut tidspunkt, alle skal være nede fra træerne her)
Juni, juli og august 10:00-20:00 (Vi kan holde længere åbnet, men det kræver en sær-booking kontakt os)
Obs. Er der ikke bookinger er parken lukket, har i ikke en booking og vil besøge os, ring og hør om vi har åbent, inden i kommer. 

Man kan sagtens klatre om vinteren. Det kan faktisk være en fantastisk stærk og frisk oplevelse. Det er vigtigt at man har det gode praktiske tøj med og gerne også flere lag. Så kan man nemlig tilpasse kropstemperaturen efter forholdene. Det er sådan rigtige bjergbestigere også klæder sig på når de skal på ekspedition. Så kom ud og oplev eventyret og GoMonkey klatrepark også om vinteren, du/i vil ikke fortryde det!

OBS: I JANUAR OG FEBRUAR ER GOMONKEY KUN ÅBENT FOR GRUPPER PÅ MIN 15 PERSONER SKRIV ELLER RING OG LAV EN AFTALE

Opsyn af børn (dvs. når man ikke klatrer med)!

VIGTIGT!!– Husk at I altid skal have tilstrækkelig opsyn med børnene f.eks. ved opdeling af grupper.
Det er ikke muligt at være til stede på to baner på samme tid, så vær sikker på, at I planlægger efter det. Hvis børn efterlades uden opsyn vil de af sikkerhedsmæssige årsager blive taget ned fra banerne.

Børn 5 – 10 år 1 voksen (deltagelse nødvendigt) for hvert 2-3 barn.

Børn 11 – 12 år 1 voksen (deltagelse kan være nødvendig) for hvert 6. barn.

Børn 13 – 15 år 1 voksen (deltagelse er ikke nødvendig) for hvert 8. barn

Generelle retninglinjer for klatring

  • Max. 1 person pr. Aktivitet/udfordring imellem træerne
  • Max. 3 personer pr. platform
  • Svævebane-wiren samt slut-landingsareal skal være fri for personer, før svævebane påbegyndes.
  • Brug din generelle fornuft

Andre regler og retningslinier

  • Spisning og rygning må kun foregå på anviste steder (hhv. picnic-borde og bålfad).
  • Flip-flops eller åben tå sandaler er ikke tilladt. Alm. Sko/Tennissko eller vandreture sko anbefales.
  • Gæsten accepterer samtidig at GoMonkey under GoMonkey ApS og GoMonkey West ApS, ikke kan holdes ansvarlig for tab af eller skader på tøj eller andre personlige genstande i forbindelse med benyttelsen af parkens anlæg og faciliteter.
  • Såfremt udstyr har taget skade ved forkert anvendelse rejses krav om erstatning overfor skadevolder.
  • Bevidst overtrædelse af GoMonkey under GoMonkey ApS og GoMonkey West ApS regler og de under instruktionen anviste retningslinier for adfærd samt anvendelse af sikringssystemer og klatreudstyr, medfører omgående bortvisning. Gæsten accepterer samtidig ved overtrædelsen, at GoMonkey under GoMonkey ApS og GoMonkey West ApS ikke holdes erstatningsansvarlig for eventuel personskade eller skader på personlige genstande.
  • Udenfor åbningstiden må klatreanlægget ikke benyttes!.
  • Medbragt grill er ikke tilladt på stedet, med mindre det er aftalt på forhånd. Vi har Grille som kan lejes  i enkelte vores parker i Gladsaxe og Odense det koster 200 kr. 
  • Vi har en lækker cafe som serverer drikkevarer og lidt let spise
  • 15 min fra KBH centrum
  • 250 S lige til døren
  • Vi har Bounce
  • Vi har frit fald
  • Vi har gratis parkering
  • Der er skaterbane og frilufts til fri afbenyttelse (Gladsaxe Stadion)
  • Vi har desværre ingen toiletter i Søndermarken, så en rigtig god ide at have været på toilettet inden besøg. Der er offentlige toiletter i området.
  • Vi har mulighed for at serverer kaffe og vand
  • Der er ikke mulighed for at få opbevaret tasker og værdigenstande, så derfor tá så lidt som muligt med
  • Vi har en lækker cafe som serverer drikkevarer og lidt let spise
  • Vi ligger lige ved siden af Ikea og Rosengårscentret
  • Letbanen går lige til døren
  • Vi har Bounce
  • Vi har frit fald
  • Vi har gratis parkering
  • Vores toiletter i Kolding Parken er lige om hjørnet på den nærtliggende tankstation hvor vi har en aftale med tanken (200 meter fra tjek ind!). Vi opfordrer til at i har været på toiletet inden.
  • Vi har mulighed for at serverer kaffe og vand